Sociale medier

Får jorden besøg af intelligent liv fra universet?
 
Home Nyheder

News

Obama og Podesta om UFOer og aliens

PDF Udskriv Email
Skrevet af Frederik Uldall    Tirsdag, 17. marts 2015 21:33

Obama UFO rumvæsnerDen amerikanske præsident og hans tidligere rådgiver John Podesta har været aktuelle i medierne i forhold til temaet om UFOer og aliens. Det skete i februar og marts 2015. Først var det John Podesta som i forbindelse med at han forlod Det Hvide Hus tweetede, at han beklagede, at han endnu engang ikke havde formået at få afklassificeret UFO-dokumenter. Se indslag på TV2 Go' Morgen Danmark nedenfor med Frederik Uldall fra dette website som her optræder for foreningen Exopolitik Danmark).

I marts 2015 blev Barack Obama så konfronteret med temaet på talkshowet Jimmy Kimmel Live. Indslaget bar præg af at være ren underholdning. Se klippet nedenfor. Jimmy Kimmel har tidligere konfronteret Bill Clinton med samme emne.

Læs mere…
 

Kronik om exoplaneter

PDF Udskriv Email
Skrevet af Frederik Uldall    Tirsdag, 03. marts 2015 22:13

Hans Kjeldsen exoplaneter liv i universetDen danske forsker Hans Kjeldsen fra Aarhus Universitet har skrevet en videnskabskronik om forskningen i exoplaneter. Den blev bragt i Politiken den 2. marts 2015. Hans Kjeldsen skriver, at vi inden for en årrække nok vil se de første indikationer på liv på en exoplanet. Læs artiklen på Politikens website.

 

SETI - skal vi sende signaler ud i rummet?

PDF Udskriv Email
Skrevet af Frederik Uldall    Søndag, 15. februar 2015 21:12

Seth Shostak rummet universet SETIPå BBCs website (den 12. februar 2015) reflekteres der over SETI-programmet og om vi aktivt bør sende signaler ud i rummet - og ikke kun lytte. Flere er af den opfattelse, at det er risikabelt at forsøge at kontakte liv i rummet direkte. Vi kender ikke deres intentioner og måske vil de forsøge at erobre eller tilintetgøre jorden, hvis de bliver bekendt med vores eksistens. Seth Shostak fra SETI-instituttet i Californien er dog ikke så pessimistisk. Han fremhæver, at vi allerede har gjort de nærmeste stjerner klar på vores eksistens; vi har nemlig udsendt radio- og TV-signaler i mindst 70 år. Shostak foreslår, at vi kunne sende indholdet af hele internettet ud i rummet - ucensureret. Så ville rumvæsnerne selv kunne danne deres egen mening om hvem vi er. Læs og se mere på BBCs website.

 

Philae er landet på en komet

PDF Udskriv Email
Skrevet af Frederik Uldall    Onsdag, 12. november 2014 22:15

PhilaeDen europæiske rumorganisation ESAs rumsonde Rosetta landsatte den 12. november 2014 det lille fartøj Philae på en komet. (Se tidligere omtale her på websitet). Philae har sendt signaler tilbage til jorden og vil i den nærmeste fremtid forhåbentlig kunne give forskerne mere indsigt i om livets byggesten kan have været bragt til jorden af kometer tidligt i solsystemets historie. Læs mere på Ingeniørens website - Politikens website.

Læs mere…
 

NASA uddeler forskningsmidler

PDF Udskriv Email
Skrevet af Frederik Uldall    Mandag, 13. oktober 2014 22:20

Astrobiologi NASA 50 mio dollarsDen amerikanske rumfartsorganisation NASA har bevilget ca. 50 mio. $ til forskning relateret til temaet om liv i rummet. Pengene vil gå til 7 hold af forskere på:

  1. NASAs Jet Propulsion Laboratory
  2. NASAs Goddard Space Flight Center
  3. NASAs Ames Research Center
  4. The SETI Institute
  5. The University of Colorado at Boulder
  6. The University of California, Riverside
  7. The University of Montana in Missoula

Hver organisation vil modtage ca. 8 mio. $ og den tværvidenskabelige forskning vil bl.a. kredse om livets oprindelse, evolution, udbredelse og fremtid. Hvert hold vil blive medlem af det såkaldte NAI (NASA Astrobiology Institute). Læs mere på NASAs website. Læs mere på OpenMinds Magazine. Mere info på NASAs Astrobiology website.

 
<< Første < Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste > Sidste >>

Side 4 ud af 31

RSS Nyheder

Klik og støt Liv i univ...

You are here: