Sociale medier

Får jorden besøg af intelligent liv fra universet?
 
Home Nyheder Nyheder

Nyheder

Oceaner og liv i rummet

PDF Udskriv Email
Skrevet af Frederik Uldall    Tirsdag, 22. Juli 2014 11:14

ocean liv exoplanet model computer simulationNye computersimulationer har vist, at oceaner kan spille en vigtig rolle for udviklingen og opretholdelsen af liv i universet. Et studie foretaget på University of East Anglia har demonstreret, at tilstedeværelsen af oceaner på exoplaneter kan virke stabiliserende på klimaet så temperaturudsvingene ikke er så store. Planeten Mars (i vores eget solsystem) ligger i den "beboelige zone" men har ikke have og har udsving på ca. 100 grader. Det er i høj grad havstrømmene der giver Jorden dens stabile klima. Historien er publiceret på magasinet Astobiologys website. Læs også artikel på DRs website.

 

NASA - paneldiskussion om liv i rummet

PDF Udskriv Email
Skrevet af Frederik Uldall    Onsdag, 16. Juli 2014 07:45

NASA liv i rummetNASA afholdt mandag den 14. juli 2014 en paneldiskussion i Washington om arbejdet med at opdage jordlignende planeter med liv. Blandt emnerne var også de nye rumteleskoper som har givet os indblik i, at exoplaneter i "beboelige zoner" er almindelige. James Webb teleskopet som efter planen skal opsendes i 2018 vil give denne forskning et ekstra skub. Forskerne fremhævede ved mødet, at vi sandsynligvis vil opdage liv i rummet indenfor de kommende 20 år. Læs mere om konferencen på The Huffington Post. Læs mere på TV2 Nyhederne. Se paneldiskussionen nedenfor ved at klikke "Læs mere".

Læs mere…
 

Liv på Mars? Flydende vand

PDF Udskriv Email
Skrevet af Frederik Uldall    Lørdag, 12. Juli 2014 16:23

vand mars liv i rummet bakterierJack Simpson skriver den 8. juli 2014 i den engelske avis The Independent, at forskere nu er enige om, at der findes flydende vand på planeten Mars. Dette forhold har dog været kendt i nogle år, men nye studier viser, at der findes en bestemt type salt på planetens overflade som kan forårsage, at is kan smelte og danne små dråber. Dette er i følge videnskabsmænd nok til, at liv i form af bakterier teoretisk set vil kunne eksistere. Opdagelserne er blandt andet gjort ved hjælp af laboratorieforsøg på The University of Michigan og rumsonderne Phoenix og Curiosity. Hvis det en dag viser sig at liv har udviklet sig på Mars, mener mange forskere, at det må være rimeligt at antage, at liv i rummet er almindeligt, og at det må have udviklet sig mange andre steder i universet. Læs mere om Mars og vand i The Independent. Læs mere i The Daily Mail. Klik "Læs mere" og se videoindslag nedenfor.

Læs mere…
 

SETI Berkeley - 2 nye programmer

PDF Udskriv Email
Skrevet af Frederik Uldall    Torsdag, 03. Juli 2014 06:56

SETI-programmet på The University of California i Berkeley er på vej med to nye måder at søge efter intelligent liv i rummet. Den første metode drejer sig om at benytte flere radioteleskoper rundt omkring i verden til at skanne bølgelængder fra 30 stjerner "tæt på" Solen. Formålet er at kunne opdage signaler på snævre båndbredder. Den anden metode går ud på at benytte NASAs Kepler-teleskop til at spore signaler mellem exoplaneter. På bestemte tidspunkter vil to planeter nemlig befinde sig et gunstigt sted i deres kredsløb så det i teorien er muligt at detektere signaler der måtte blive sendt fra den ene planet til den anden. Læs mere her.

 

UFO-dag 2014

PDF Udskriv Email
Skrevet af Frederik Uldall    Onsdag, 02. Juli 2014 19:55

World UFO Day 2 juli RoswellI dag fejrer mange UFO-entusiaster "World UFO Day". Dagen blev afholdt første gang i 2001 og formålet er blandt andet at skabe opmærksomhed omkring fænomenet. Den 2. juli markerer også det meget omdiskuterede styrt ved Roswell i 1947. Besøg World UFO Days website. Læs om World UFO Day på Wikipedia.

 
<< Første < Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste > Sidste >>

Side 8 ud af 55

RSS Nyheder

Klik og støt Liv i univ...

You are here: